Historien   om  Arancino  eller  Arancina

Historien om arancini (entalsform: arancino) eller arancina, afhængigt af det sicilianske dialekt, er dybt forankret i den sicilianske kulinariske tradition. Denne ikoniske sicilianske gadekøkken har en historie, der går flere århundreder tilbage.

Navnet "arancini" stammer fra det italienske ord "arancia", som betyder appelsin, på grund af deres lighed med appelsiner i form og størrelse. Retten opstod sandsynligvis under arabisk styre på Sicilien i det 9. århundrede. Det menes, at arabere introducerede risdyrkning på øen sammen med forskellige krydderier og ingredienser som safran. Med tiden absorberede det sicilianske køkken disse påvirkninger, hvilket førte til oprettelsen af retter som arancini.

Oprindeligt var arancini enkle snacks lavet med rester af risotto-ris, som blev formet til kugler, fyldt med fyld, paneret og derefter stegt. Fyldene bestod typisk af ingredienser som ragù (kødsauce), ærter og ost. Disse tidlige arancini blev sandsynligvis nydt af sicilianske bønder og arbejdere som et praktisk og tilfredsstillende måltid.

 

Som det sicilianske køkken udviklede sig, gjorde arancini det også. Forskellige regioner på Sicilien udviklede deres egne variationer med fyld, der afspejlede lokale ingredienser og smagsvarianter. For eksempel er arancini i Catania ofte fyldt med spinat, tomatsauce og mozzarella, mens de i Palermo kan indeholde en blanding af ragù, ærter og caciocavallo ost.

I dag nydes arancini ikke kun i hele Sicilien, men også i hele Italien og mange dele af verden. De er blevet et symbol på det sicilianske køkken og er elsket for deres lækre smag og alsidighed. Uanset om de nydes som en snack, forret eller hovedret, fortsætter arancini med at være en værdsat kulinarisk tradition, der viser den rige historie og levende smag af Sicilien.

Den sicilianske specialitet er blevet anerkendt og officielt inkluderet af Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Skovbrug på listen over PAT (Traditionelle Italienske Landbrugsprodukter).


Historien  om den  sicilianske  cannolo

Den sicilianske cannolo er et symbol på øens konfektkunst, og den sicilianske cannolo er en af de mest værdsatte italienske kagespecialiteter i verden. Indføjet på listen over traditionelle agrofødevarer (P.A.T.) opbevaret af Ministeriet for Landbrug og Skovbrug, er den traditionelle sicilianske cannoli lavet med en friturestegt vaffel rør fyldt med ricotta lavet af mælk fra får, men fyldet kan varieres: fra creme Chantilly, pistaciecreme og chokolade.

Cannoli-vaffel er sprød, indersiden er en sød kærtegn for ganen beriget med kandiseret frugt, chokoladechips, vanille og/eller kanelaroma. Cannoli er normalt dekoreret med flormelis og hakket tørret frugt (mandler, pistacienødder, hasselnødder), som placeres på den del af fyldet, der stikker ud fra vaffelen.

Hvorfor hedder det "cannolo" (på siciliansk dialekt "u cannolu")? Der er to hypoteser: den første (mere pålidelige) fastslår, at navnet stammer fra det latinske ord "cannoleus" eller "canna", fordi man engang brugte bambusrør til at rulle vaffelen eller på vores dialekt "scorza", hvor den anden er knyttet til en legende, ifølge hvilken drengene en gang under karnevallet for at drille en forbipasserende lod ricotta creme i stedet for vand flyde fra en vandhane (på dialekt "canna").

 

Selvom cannoli er lækre i enhver del af øen, og opskriften på dens "scorza" altid er den samme, dækket med flormelis eller kanelpulver og altid fyldt øjeblikkeligt for at bevare dens "sprødhed", ligger den væsentlige forskel i dens fyldning: faktisk, ud over den klassiske fyldning af ricotta, chokolade, pistaciecreme og Nutella, som traditionen foreskriver, bruges fåre-ricotta, meget tæt og fyldig, med en stærkere smag, især i området omkring Catania og Palermo, i modsætning til området Ragusa, hvor man derimod foretrækker koens mælkericotta, finere og skummere, med en mere delikat smag. En anden interessant karakteristik af denne særlige dessert kan findes i dens endelige dekoration, f.eks. i Catania bruges hakket pistacie eller hasselnødder, mens man i Palermo bruger kandiserede kirsebær (på siciliansk dialekt "cirasa") eller filletter af kandiseret appelsinskal.